fredag den 8. juni 2012

Krydsninger af den fineste slags og lidt mere.



Om det er min yndlingsplante ved jeg ikke, men hornvioler vil jeg ikke undvære. Af de selvsående planter, er det nok den sjoveste. Man ved aldrig hvad frøene bliver til før de blomstrer. Og det kommer der indimellem noget helt specielt ud af.




Den er da lidt næsvis, ikke?



Og denne her er der lidt Romeo over, synes jeg.
Begge står mellem nogle af mine hostaer og der får de lov til at blive.
Jeg tror de er halvbrødre.





Ikke langt fra violerne, udspiller disse tilfældigheder sig.
Geranium "Ingvardsens Variety" står i en stor krukke, men det kan man ikke se for bregnen og så hænger geranien helt ud over kanten også.
Akelejen er også een af de gratis glæder, så denne komposition er delvist naturens egen.


3 kommentarer:

  1. Jeg elsker også hornvioler. Og disse er da rigtig yndige. - Jeg har selv sået en del for første gang i år og dem er jeg meget glad for.

    SvarSlet
  2. Hornviolerne flytter sig fra sted til sted. Jeg troede ikke, der kom nogen hos mig i år, men i år har de bosat sig i mit rosenbed og diverse andre steder, men flest i rosenbedet. Jeg købte en sort og en blå for en del år siden, de har siden været i hele haven, det er godt klaret.

    SvarSlet
  3. Dejlige smukke violer du har.
    Det mest stedmoder jeg har som gør det samme syntes det er lidt hyggeligt at de såsan dukker op hist og pist.

    Hilsen Helle

    SvarSlet