onsdag den 13. juli 2011

Summer Cocktail.

Det er navnet på min nyeste solhat og den er sprunget ud nu. Orange/fersken-farvet i et flot spil. Den ser nok ud til at kunne blive populær.


Ellers holder jeg mest af de gammelkendte rosa og hvide solhatte. Har også købt Tomato Soup og venter spændt på at se den i blomst.


Clematis´en Hagley Hybrid klatrer i en hibiscus.
Jeg havde to store og gamle, men desværre tog vinteren livet af den ene.
Det åbner jo så for nye muligheder.


Traditioner er gode at have. Ovenfor viste to vægkrukker er altid plantet til med hvid bacopa og "broget møller". Mølleren kan blive utrolig lang.


Dagens rose: Comte de Chambord.
En stærkt duftende Portland-rose fra 1863. Een af de skønneste af de historiske roser.
Eneste minus er at den ikke tåler regn så godt. Store ikke-udsprungne knopper bliver til noget værre misk-mask når de får en del regn. Så er det bare om at få dem klippet af inden de klistrer fast til andre gode knopper eller blomster.

3 kommentarer:

  1. Jeg er også blevet nysgerrig efter at prøve Solhatte, nu hvor jeg har lavet nogen sol-bede. Jeg fik "Sundown" sidste år og "Green envy" i år - og her er der fare for samler-mani kan jeg godt se, da der er så mange fine farvevarianter. Din Summer cocktail ser rigtig flot ud i farven.

    SvarSlet
  2. Så fine bilder og blomster ,Solhhatt ja jeg fikk noen frø av en venn som jeg sådde i fjor , de kommer med mange knopper nå i år så jeg er så spent på hvordan blomsten ser ut.
    Ha en fin sommerdag ,Marit.

    SvarSlet
  3. Ja Summer Cocktail er jeg sikker på bliver et hit, jeg har selv solgt en del af dem i foråret. Anne Gine

    SvarSlet