torsdag den 30. juni 2011

Der er så meget at glæde sig til

i de næste uger. For nok er jordbærrene modne nu, men efter dem går det slag i slag. Lige om lidt skal der spises rysteribs til de nye kartofler, laves solbærsyltetøj og saft.

I det lille drivhus står der lige nu den skønneste, store duftende korianderplante. Den er selvsået, noget jeg ikke har oplevet den gøre før. Men tak for det.
Og som om een ikke er nok, har jeg fundet en lille mere.


I det andet drivhus er der godt gang i vinen. Mange af de først ansatte drueklaser fik frost, men der er nu en hel del. Endvidere har den sat endnu flere små klaser og i drivhuset plejer de at nå at blive både store og modne.


Og udenfor har jeg haft gang i et lille handywoman-projekt. Fik ryddet godt op i et lidt vildt område og lavet en ny låge og indgang til alle planterne oppe på marken. Lagt en masse sten, så der er nye havegange at gå på. Dejligt.


Og så lige dagens rose: Nellikerosen eller F.J. Grootendorst. Findes i en rosa variant også.
Desværre er den total duftløs, men ualmindelig i sin opbygning og man er ikke i tvivl om hvorfor den hedder sådan.




5 kommentarer:

  1. Det er skønt med alle bærrene, som afløser hinanden. Jeg har også ribs og solbær, og lige om lidt begynder hindbærrene også :-)
    Koriander sår villigt sig selv, og det gør ikke noget. De larmer ikke så meget.
    Jeg bliver lidt misundelig på dine handy-woman evner.Det kunne jeg godt bruge lidt mere af.

    SvarSlet
  2. Fin lille låge, du har fået lavet dig der :-)
    Dejligt med alle de bær og druer. Jeg kunne også godt tænke mig en vin, men det må nok vente, til jeg engang får mig et drivhus.

    SvarSlet
  3. Jeg glæder mig også allerede.

    Har også netop fået høstet ribsene, så nu står der snart gele på arbejdssedlen.

    SvarSlet
  4. Uh, det ser dejligt ud hos dig :-)

    Koriander - som jeg faktisk ikke kan lide - selvsår sig også her hos os. Planten er fantastisk smuk :-)

    SvarSlet
  5. Jeg er storspiser af koriander. Jeg tror det er en krydderurt man skal vænne sig til?

    SvarSlet